Nye sange – Gammelt tonesprog – Tidløse temaer
Hos Cecilia Engelbrecht Heick er musik og sprog uløseligt forbundet. En kunstnerisk tilgang, hvor teksten aldrig blot er ord, og musikken aldrig blot er baggrund.
Hun befinder sig et sted mellem visen og jazzen med rødder i den nordiske visetradition og inspiration fra nordisk folketone, jazz og klassisk musik. Det musikalske udtryk bevæger sig mellem folketonens enkelhed, jazzens frihed og den klassiske liedtraditions tætte samspil mellem tekst og musik.
Cecilia Engelbrecht Heick synger, som hun ville have talt, hvis hun skulle fortælle en historie.
Som sanger, komponist og tekstforfatter skaber hun et personligt musikalsk univers, hvor sprogets rytme, betydning og klang er en del af selve kompositionen.
Hendes tekster bevæger sig mellem humor, sproglig finesse og eksistentiel alvor. De rummer både finurlige ordlege, flertydighed og sproglige associationer, men også enkle, direkte skildringer af kærlighed, tab, længsel og håb. Fælles er en vedvarende nysgerrighed på sprogets muligheder og på samspillet mellem tekst og musik.
Det kompositoriske arbejde spænder fra enkle og iørefaldende melodier til mere komplekse kompositioner.
Musikken har et levende, akustisk udtryk, hvor sangene får plads til at ånde.
Anmeldere har fremhævet hendes originale kompositioner, litterære tekster og særlige formidlingsevne. Jazznyt har rost hendes evne til at skrive sange, der opleves som moderne jazzstandards, mens Jazz Special beskriver hendes musik som "uforudsigelighed inden for fortrolige rammer". Komponist Thomas Clausen fremhæver den kompromisløse ærlighed i hendes kunstneriske udtryk.
Cecilia Engelbrecht Heick optræder med egne sange, jazzstandards, viser fra PH- og revytraditionen og musik til digte af blandt andre Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen.
Fælles for hele hendes virke er en kunstnerisk tilgang, hvor tekst og musik bærer hinanden.
.
"Nogle digtere får os til at lade tårerne strømme frit. Vi har simpelthen ikke noget valg. Sådan en digter er Cecilia Engelbrecht Heick. Ordene trænger ind gennem huden, mens man læser. Helt derind hvor kniven for alvor vrides rundt.” - Annette Bjergfeldt, forfatter/sangskriver
.
”Som sangerinde er hun hudløst ærlig, nogle gange med mindelser om Billie Holiday andre gange mere om den nordiske visetradition, fx Liva Weel.” - Thomas Clausen, pianist/komponist
.
”Cecilia Engelbrecht Heick formår at skabe uforudsigelighed inden for fortrolige rammer, hvilket er lige så paradoksalt, som det lyder. Og heri besidder hun en evne, der gør hende ganske enestående.” - Jakob Hassing, Jazz Special
.
"Quand elle chante son Jazz, elle me fait penser à une Chet Baker au féminin. C'est dire si je place haut son Art vocal! - Guillaume Lagree, le jars jase jazz
.
"I often meet fantastic musicians but only once in a while I meet someone who is truly an artist. Cecilia Engelbrecht Heick, I have now listened to your music for the past four days. Your voice sends shivers down my spine, and your words are completely timeless. Especially your danish lyrics makes me, as Ann-Sofie Rørsgaard put it, "Fall in love with my own language again." "
- Morten Nygaard, musiker, sangskriver
.
”Melankolien i Cecilias stemme er både sanselig og nordisk.” - Niels Overgård, Jazznyt
.
”Cecilia Engelbrecht Heick placerer sig til gengæld så tæt op ad standardgenren, at jeg sagtens kunne forledes til at tro, at det var Jerome Kern der havde skrevet pladens åbningsnummer Spring is a promise of fall. Det er en imponerende flot bedrift.” - Niels Overgård, Jazznyt
.
"Fornyelse kan ske på flere måder. Kom ikke og sig, at jazzen ikke fornyer sig, når man hører, hvad Cecilia Engelbrecht Heick og kompagni kan udrette." - Jakob Hassing, Jazz Special
.
"Tove Ditlevsen bliver man nok aldrig helt færdig med, og endnu mere begejstres jeg af den måde, Cecilia Engelbrecht Heick ånder liv i hendes tekster og får dem til at sitre."
- Ann-Sofie Rørsgaard, forfatter
.
”Gid hun selv havde kunnet se, hvor stor en digter hun var. Og opleve så godt Cecilia Engelbrecht Heick synger med den helt rigtige Tovestemme og stemning. Ordene synges og spilles lige ind i hjertet."
- Lise Rønnebæk, Jazz Special (om albummet “Til en ven - sange til digte af Tove Ditlevsen”)
.
"Jeg har nu i nogle år haft et fint og tæt samarbejde med Cecilia Engelbrecht Heick, der både som sangerinde og komponist/sangskriver er helt i særklasse.
Dels skriver hun dybt originale tekster, dels er hendes tonesprog meget veludviklet. Hun er simpelthen en rigtig komponist, der både kan skrive iørefaldende sange og instrumentalmusik. På begge områder står hun på traditionens grund, men fører den videre på en meget ægte og smuk måde.
Som sangerinde er hun hudløst ærlig, nogen gange med mindelser om Billy Holliday, andre gange mere om den nordiske vise-tradition, fx Liva Weel." - Thomas Clausen, komponist/pianist